Mød ambassadøren: Bastian Fredslund Fallesen

Bastian Fredslund Fallesen er 19 år og spiller Power Forward i BK Vejen. Han begyndte at spille basketball som 11-årig, da en god ven fik ham med til træning – og siden har sporten været en central del af hans liv. Basketball blev hurtigt hans første kærlighed og en vigtig kilde til personlig udvikling.

En af Bastians største oplevelser indtil videre var hans tur til USA, hvor han fik mulighed for at spille mod nogle af de bedste basketballspillere i sin egen alder og opleve et internationalt miljø med atleter fra hele verden. Oplevelsen gav ham et nyt perspektiv på sporten og på, hvor langt hårdt arbejde kan føre én.

Bastian har et klart fokus på forberedelse og struktur. Han møder op i god tid før kamp for at blive både mentalt og fysisk klar og arbejder målrettet med at passe på sin krop. Hans Gamepatch tights med beskyttelse er en fast del af hans setup og hjælper ham med at holde sig skadesfri i en fysisk krævende sport.

På de svære dage motiveres Bastian af tanken om at blive bare 1 % bedre. Han balancerer sport og skole ved at lægge samme indsats i klasselokalet som på banen, så han kan fokusere fuldt ud på sin udvikling som atlet.

Vi stillede Bastian 15 hurtige spørgsmål – her er hans svar 👇

1️⃣ Hvornår begyndte du at dyrke basketball – og hvorfor?
“Jeg startede som 11-årig, fordi min bedste ven var begyndt – og de manglede noget højde på holdet.”

2️⃣ Hvilken klub startede du i?
“Samme klub som i dag – dengang hed den BKV 81.”

3️⃣ Hvad betyder din sport for dig?
“Basketball var min første kærlighed – og nok det, der har lært mig mest om mig selv.”

4️⃣ Din største oplevelse indtil nu?
“Det står mellem DM-finalen sidste år og min tur til USA – men USA-turen vinder. Jeg spillede mod nogle af de bedste spillere i min egen alder og mødte atleter fra hele verden.”

5️⃣ Hvem er dit idol?
“Mit første idol var Nadir Alston – den første herrekamp jeg så. Hans arbejdsmoral var fantastisk.
Mit nuværende idol er min tidligere holdkammerat Isiah Small – næsten umulig at stoppe og enormt lærerig både fysisk og mentalt.
Mit personlige idol er min far – måden han hjælper andre på inspirerer mig enormt.”

6️⃣ Hvad er dine mål som atlet?
“At blive den bedste version af mig selv og se, hvor langt jeg kan presse mig selv.”

7️⃣ Hvordan forbereder du dig til en kamp?
“Jeg er der mindst 2 timer før. Jeg tager en lur eller ligger med lukkede øjne for at cleare hovedet – og spiser mit sidste måltid inden kamp.”

8️⃣ Har du nogle ritualer eller overtro?
“Hvis jeg har haft en god kamp, spiller jeg i de samme sko næste gang – og jeg spiser ofte det samme før kamp.”

9️⃣ Det bedste ved at være en del af Nordic-Athlete?
“Miljøet – det betyder virkelig meget.”

🔟 Hvilket Gamepatch-produkt kan du ikke undvære?
“Mine tights med beskyttelse. Jeg har haft meget bøvl med lår, og de redder mig gang på gang.”

1️⃣1️⃣ Hvad motiverer dig på dårlige dage?
“At selv på dårlige dage skal jeg blive 1 % bedre – så har dagen stadig været produktiv.”

1️⃣2️⃣ Hvordan balancerer du sport og skole?
“Jeg arbejder lige så hårdt i skolen som på banen – så jeg kan have ro i hovedet og fokusere på sporten i min fritid.”

1️⃣3️⃣ Hvad laver du, når du ikke dyrker sport?
“Jeg er lidt af en nørd – spiller PlayStation med min lillebror eller venner, hvis jeg ikke har afleveringer.”

1️⃣4️⃣ Yndlingsmusik før kamp?
“Meget blandet – rap, men også Elton John og Queen.”

1️⃣5️⃣ Dit bedste råd til unge atleter?
“Tro på dig selv, også når andre ikke gør. Hvis du tror nok på det, skal der nok komme folk, der bakker dig op.”

More stories

Høj Elitehåndbold

Høj Elitehåndbold

Hos Nordic Athlete er vi stolte af at kunne præsentere vores samarbejde med HØJ Elitehåndbold – et samarbejde, der bygger på performance, kvalitet ...

Jonas Ostenfeldt ·
Laura Rømer

Laura Rømer

Mød ambassadøren: Laura Rømer Laura Rømer er 19 år og spiller venstre back i Ikast Håndbold. Hun begyndte til håndbold allerede som 5-årig, inspire...

Jonas Ostenfeldt ·