Mød ambassadøren: Mads-Emil Røll
Mads-Emil Røll er 17 år og spiller højre fløj i GOG – en klub kendt for talentudvikling og høje ambitioner. Hans håndboldrejse begyndte allerede som 3-årig, inspireret af sin far, og siden da har sporten været en naturlig og uundværlig del af hans hverdag. For Mads-Emil betyder håndbold alt, og det er det, han prioriterer højere end noget andet.
Den største oplevelse ME har haft med er de første 2 landskampe i Ungarn for M18. 2 sejre og en kæmpe oplevelse at være med til. Nu er drømmen at fokusere med de ting lands og klubtræner fortæller der skal arbejdes med.
Forberedelse og struktur fylder meget i hans hverdag. Søvn, god kost og restitution er faste elementer i optakten til kamp, og han går op i de små detaljer – som altid at have en renset bold klar. Han passer godt på sin krop og bruger Gamepatch-produkter som en naturlig del af sin træning og kamp, især 3/4 leg sleeve og hoftebeskytter.
Motivationen på de svære dage kommer fra ønsket om hele tiden at blive en bedre version af sig selv. For Mads-Emil handler det om at blive ved – også når det ikke altid er sjovt – og om at huske, at sport først og fremmest skal være en fornøjelse.
15 hurtige med Mads-Emil Røll
Hvornår begyndte du at dyrke håndbold – og hvorfor?
Da jeg var 3 år – fordi min far spillede.
Hvilken klub startede du i?
HEI.
Hvad betyder håndbold for dig?
Alt – det er det, jeg prioriterer højere end alt andet.
Din største oplevelse indtil nu?
Da jeg vandt Partille Cup med mit gamle hold det sidste år, vi spillede sammen.
Hvem er dit idol?
Uwe Gensheimer – jeg er inspireret af alt det, han kan, og den fløj, han har været.
Hvad er dine mål som atlet?
At komme på ungdomslandsholdet.
Hvordan forbereder du dig til en kamp?
Jeg sørger for søvn, god mad og restitution, så jeg er klar til at præstere.
Har du nogle ritualer eller overtro?
Jeg sørger altid for at have en renset bold klar til kamp.
Det bedste ved at være en del af Nordic-Athlete?
Fællesskabet og de muligheder, vi får ved at være en del af det.
Hvilket Gamepatch-produkt kan du ikke undvære?
3/4 leg sleeve og hoftebeskytter.
Hvad motiverer dig på dårlige dage?
At vide, at hver gang jeg træner, bliver jeg en bedre version af mig selv.
Hvordan balancerer du sport og skole?
Jeg sørger for at lave lektierne – så går det ikke ud over sporten.
Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold?
Jeg hygger med venner, laver lektier eller læser til kørekort.
Yndlingsmusik før kamp?
Noget med gang i – fx Scooter – How Much Is the Fish eller house.
Dit bedste råd til unge atleter?
Bliv ved – også når det ikke altid er sjovt. Sport skal være en fornøjelse.
Flere historier